Hvor kommer anerkendelsesteorien fra?
Rødderne går tilbage til den tyske filosof Hegel. Han beskrev, hvordan mennesket er afhængigt af andre for at udvikle selvbevidsthed og blive set som ligeværdigt. Samtidig viste han med metaforen om herre og slave, hvordan en relation kan låse sig fast i et uligeværdigt forhold.
Den canadiske filosof Charles Taylor har peget på to ideer fra oplysningstiden og romantikken bag tanken om anerkendelse: at hvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset klasse, race og køn, og at hvert menneske er unikt med sin egen måde at være på. Sådan gengiver Berit Bae ham.
Hvem er de vigtigste anerkendelsesteoretikere?
Tidslinjen viser de navne og værker, der går igen, når anerkendelsesteori bliver brugt i Danmark.
- Begyndelsen af 1800-talletG.W.F. Hegel
Beskriver kampen om anerkendelse i sine tidlige skrifter fra Jena og forholdet mellem herre og slave.
- 1982Anne-Lise Løvlie Schibbye
Den norske psykolog præsenterer første gang sin dialektiske relationsforståelse, som hun uddyber gennem de næste årtier.
- 1988Berit Bae
Skriver om voksnes definitionsmagt over børns oplevelse af sig selv.
- 1992Axel Honneth
Udgiver Kampf um Anerkennung med de tre sfærer: kærlighed, ret og solidaritet. Læs om Axel Honneth og anerkendelse.
- 1994Charles Taylor
Skriver om anerkendelse og retten til at være sig selv i bogen Multiculturalism.
- 2002Anne-Lise Løvlie Schibbye
Samler sin forståelse i bogen En dialektisk relasjonsforståelse.
- 2003Berit Bae
Beskriver rummelige og trange samspil ud fra 730 korte samspil i børnehaver. Læs om Berit Bae og anerkendelse.
- 2006Honneth på dansk
Kamp om anerkendelse udkommer på Hans Reitzels Forlag.
Hvad er Schibbyes anerkendelsesbegreb?
Schibbye har haft stor betydning for, hvordan anerkendelse bliver forstået i nordisk pædagogik, og Berit Baes forskning bygger på hende. Hos Schibbye betyder anerkendelse, at den anden ses som autoritet i forhold til sin egen oplevelse. Tanken om den enkeltes selvfølgelige ret til sin oplevelse er central.
Anerkendelse forudsætter selvrefleksivitet og selvafgrænsning: at kunne se sig selv udefra og skelne mellem det, der er ens eget, og det, der er den andens. Uden afgrænsning flyder den voksnes eller partnerens oplevelse ud over den anden.
Schibbye skriver også om falsk anerkendelse. Anerkendelse virker kun bekræftende, når den kommer fra én, man ser som ligeværdig. Kommer den fra én, man ser ned på, kalder hun den slavisk eller falsk.
I den danske udgave af hendes bog Relationer har anerkendelse sit eget kapitel i delen om psykoterapeutisk praksis.
Hvordan adskiller teorierne sig?
Honneth taler om samfundet. Hans spørgsmål er, hvad mennesker har brug for at få anerkendt i familien, i retssystemet og i fællesskaber, og hvad der sker, når de bliver krænket. Teorien bruges ofte til at forstå sociale konflikter.
Schibbye taler om relationen mellem to mennesker, fx mellem terapeut og klient eller i et parforhold. Bae flytter det ind i børnehaven og ser på de korte øjeblikke, hvor anerkendelse sker eller ikke sker. Begge står i forlængelse af Hegels tanker om anerkendelse, ligesom Honneth gør.
Hvordan bruges anerkendelsesteori i praksis?
I pædagogikken bruges anerkendelsesteori til at se på, hvordan voksne møder børn, og hvordan børns selvforståelse bliver formet. Læs om anerkendende pædagogik.
I samtaler og relationer bruges den til at forstå, hvorfor nogle svar åbner en samtale og andre lukker den. Læs om anerkendende kommunikation.
I samfundsfag og sociologi bruges Honneths sfærer til at forstå, hvorfor mennesker kæmper for at blive anerkendt, fx på arbejdsmarkedet eller som gruppe.