Hvem er Axel Honneth?
Axel Honneth blev født i 1949 i Essen i Tyskland og læste filosofi og sociologi i Bonn og Bochum. Han var professor ved Goethe-Universitetet i Frankfurt am Main fra 1996 til 2015 og direktør for Institut für Sozialforschung i Frankfurt fra 2001 til 2018.
Han var elev af Jürgen Habermas og regnes for den mest fremtrædende skikkelse i Frankfurterskolens tredje generation. Anerkendelse blev hans grundbegreb, både til at beskrive samfundet og til at vurdere, hvad et godt samfund er.
Hvad er Honneths anerkendelsesteori?
Honneths anerkendelsesteori står i doktordisputatsen Kampf um Anerkennung fra 1992. Grundtanken er, at et menneske ikke kan udvikle sin identitet uden anerkendelse fra andre. Vi bliver os selv i relationer, ikke alene.
Honneth henter tanken hos Hegel, der beskrev kampen om anerkendelse i sine tidlige skrifter fra Jena. Han kobler Hegel med George Herbert Meads socialpsykologi, hvor vi lærer os selv at kende ved at sætte os i andres sted, og med Donald Winnicotts forståelse af den tidlige følelsesmæssige tilknytning.
For Honneth er sociale konflikter derfor ikke kun kampe om magt eller penge. Mange af dem er kampe om at blive anerkendt.
Hvad er de tre sfærer?
Honneth skelner mellem tre former for anerkendelse. Hver form hører til sin sfære og giver sit eget forhold til en selv.
| Sfære | Det, der anerkendes | Forholdet til dig selv | Når den udebliver |
|---|---|---|---|
| Kærlighed | Dine følelser og behov, hos familie, partner og venner | Selvtillid | Overgreb |
| Ret | Dig som ligeværdig med de samme rettigheder som andre | Selvrespekt | Fratagne rettigheder |
| Solidaritet | Det, du bidrager med til et fællesskab | Selvværdsættelse | Nedværdigelse |
Kærligheden er den første sfære og forudsætningen for de andre. Den følelsesmæssige anerkendelse fra dem, der står os nær, giver en grundlæggende selvtillid og tryghed, som gør det muligt at indgå i fællesskaber og i samfundet.
I rettens sfære bliver vi anerkendt som mennesker med de samme rettigheder som alle andre. Det giver selvrespekt: at kunne se sig selv som et moralsk ligeværdigt menneske. Hvor kærligheden er følelsesmæssig, er denne anerkendelse mere kognitiv.
I solidaritetens sfære bliver vi værdsat for det, vi bidrager med, fx på arbejdet, i kulturen eller i politik. Det giver selvværdsættelse. Ifølge Den Store Danske kan de tre former dog forekomme i alle sfærer, ikke kun i den, de har fået navn efter.
Hvad sker der, når anerkendelsen udebliver?
Når anerkendelsen udebliver, mister man ifølge Honneth noget af sit positive forhold til sig selv. Han kalder erfaringerne ringeagt, og de svarer til de tre sfærer.
Et overgreb rammer selvtilliden. At få frataget sine rettigheder rammer selvrespekten. Og nedværdigelse, når det, man bidrager med, bliver set ned på, rammer selvværdsættelsen.
Honneth har analyseret konkrete lidelser som splittelse, ydmygelse og mangel på retfærdighed. Krænkelsen kan også blive drivkraften i en social kamp, når mange oplever den samme ringeagt og kræver at blive anerkendt.
Hvordan kan du bruge Honneth i dit eget liv?
Honneth skrev om samfundet, men de tre sfærer kan også bruges til at forstå et personligt savn. Måske bliver du mødt hos dine nære, men ikke på arbejdet. Eller omvendt.
Det kan gøre savnet lettere at sætte ord på, når man kan se, hvor det sidder. Prøv Dit anerkendelseskort, hvor du giver de tre sfærer et tal fra 0 til 10.
Hvilke af Honneths bøger findes på dansk?
Kampf um Anerkennung udkom på dansk i 2006 som Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik på Hans Reitzels Forlag, oversat af Arne Jørgensen. Tidsskriftet Slagmark kaldte det et af det 20. århundredes politisk- og socialfilosofiske hovedværker.
På engelsk hedder bogen The Struggle for Recognition. Honneths tidligere værk Kritik der Macht er fra 1985.